I Danmark er cykling ikke noget vi gør – cykling er noget vi er.

Velkommen til et af verdens bedste cykellande!

I vores cykelverden kan du glæde dig til veltilrettelagte cykelruter gennem natur i kilometervis, spændende byer – både store og små – kultur og historie, masser af cykelstier, åbne kyster og dybe skove - og selvfølgelig til den danske hygge.

Vores nøje udvalgte overnatningssteder ligger enten tæt på centrum eller roligt og naturskønt – og vi tager selvfølgelig hånd om bagagetransporten mellem hotellerne. Du skal bare tænke på at cykle og nyde turen – resten tager vi os af.

Vores færdig-tilrettelagte ture giver dig spændende oplevelser rundt i Danmark – og finder du ikke lige netop den Danmarks-tur, du har i tankerne, så skræddersyr vi gerne en tur til dig. Du er meget velkommen til at kontakte os med dine rejsedrømme – vi finder helt sikkert en løsning.

Udover ture i Danmark tilbyder vi også speciallavede ture i Skandinavien og Nordeuropa. Se eksempler på ture her: Skræddersyede ture.
Skal vi også lave en tur til dig?!

Vores søsterselskab, Pedal People, er eksperter i mere sportslige cykelture i Danmark, Skandinavien og Europa – så er du til racer, gravel eller mountainbike, så har vi sikkert også en tur til dig.

 

 

 

 

Vores ture i Danmark

Timbered House On Funen 1 3000Px 72Dpi

Fyn rundt - Danmarks have

Fyn omtales ofte som Danmarks have. Der er helt sikkert noget om snakken på denne vidunderlige ø, som oven i købet ligger i centrum af Danmark. Syd for Fyn ligger øhavet med små maleriske øer forbundet med færger. Her får du både en pause i cykelturen og også en oplevelse af at være væk fra den slagne vej, hvor tid og hurtighed ikke er så vigtig.
Se rejse
D3 7883 3000Px 72Dpi

Fyn rundt - Familieturen

I hjertet af Danmark ligger Fyn som et eventyr for børn og voksne. Vi kender alle til H.C. Andersens eventyr, og rundt omkring på øen ligger der en masse andre spændende eventyr og venter på at blive opdaget. Den helt rigtige måde at opdage på er på cykel - her kommer I stille og roligt frem gennem landskabet, og her er der masser af tid sammen med familien.
Se rejse
Koldinghus 1240840 3000Px 72Dpi

Rundt om det naturskønne Lillebælt

Turen rundt om Lillebælt er som at opleve Danmark i miniature: bølgende landskaber, idylliske landsbyer, rolige skove, romantiske fjorde, småøer og gode cykelveje. Det hele bliver krydret med bystemning, når du undervejs besøger Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Assens.
Se rejse
P1030515 3000Px 72Dpi

Besøg vikingerne - fjorde, kultur og historie

Dybe fjorde, bølgende landskaber, spændende kystbyer og en tur i vikingernes landskab er noget af det, du kan glæde dig til på denne tur. Du oplever både Fyn – ”Danmarks hjerte” – og hovedlandet Jylland. Den gamle Lillebæltsbro fra 1935 forbinder landsdelene – husk at holde godt øje med den lille hval, marsvinet, når du krydser broen!
Se rejse
IMG 3859 3000Px 72Dpi

Udforsk Danmark

Global Cycling Network har været på tur ”Exploring Denmark” – nu kan du køre samme tur og endnu mere til! Ruterne er en blanding af asfalt og grus og lavet til gravel-cykler – og de kan selvfølgelig også køres på touring-cykler. Der er desuden ruteforslag, som udelukkende går på asfalt, så turen også kan køres på racercykel.
Se rejse
IMG 5291 3000Px 72Dpi

Vestkysten – på kanten af verdenshavet

Glæd dig til turen på National Cykelrute 1, surfermiljøet på fjorden, den smukke by Ringkøbing, naturområdet Filsø, vikingmiljøet ved Bork Havn, det pulserende liv i Esbjerg, den rolige stemning på Fanø, trækfærgerne over Skjern Å – og i det hele taget til en fantastisk tur i en spændende, varieret og anderledes natur.
Se rejse

Vores ture i Skandinavien

IMG 1621

Telemark Rundt på Gravel

Telemark er et Norge i miniature: fjeld og kyst, fine byer og hyggelige tettsteder, fred og ro – og en masse oplevelser. Dette kan du opleve sammen med os på denne første tur, hvor vi lægger grundstenene til en ny spændende tur for Pedal People på grus.
Se rejse
P1140024 3000Px 72Dpi

Højt og lavt rundt Jotunheimen

Denne sommer er det masser af grunde til at holde ferie i Norge. En af dem er denne tur! Tag med til højfjeldet og til de dybe fjorde på Vestlandet – og tilbage til højfjeldet igen. Alt sammen selvfølgelig på cykel. De store oplevelser står i kø, og du kan se frem til fantastisk natur, spændende kulturhistorie, gode madoplevelser og til at opleve ”Norge – dit nærmeste ferieland” på to hjul og i godt selskab.
Se rejse
IMG 4467 3000Px 72Dpi

København - Berlin på Gravel

To hovedstæder Turen mellem København og Berlin er en klassikker – og nu kan du cykle den på gravel! Seks dages cykling i meget varierende omgivelser: fra storbyens puls til roen i de dybe skove, fra kigget ud over Østersøen til kigget ud over søerne på ”Die Mecklenburgische Seenplatte”, fra ”gedestier” på landet til cykelstier ind i hjertet af Berlin.
Se rejse